Supporter-logo_lille

hveps 





ARKIVET - FORÅR 2011

29-05-2011:
FORTJENT SEJR I SLAGET OM MOSEN!
BB-AB_29-05-2011_01

BB-AB_29-05-2011_02Gutterne har haft en fantastisk sæson, hvor der har overgået selv de mest optimistiske supporteres vildeste drømme. Idag blev der sat en flot prik over i´et, da vores kære naboer blev sendt hjem til den anden side af mosen med 2-0.

Gennem hele kampen var der nerve og tænding med fight så det sang - og sang var der også på tribunen, hvor den fantastiske sæson blev fejret!! Iøvrigt var det dejligt, at vores venner fra den anden side af mosen også var kommet for at synge.

Tusind tak for indsatsen! Vi kan jo næsten ikke vente med at komme igang med turneringen efter sommerferien, hvis det er sådan nogle lækkerier der venter!

HURRA FOR BRØNSHØJ!!! Cool

21-05-2011:
ENDNU ET POINT I JYLLAND OG FED SUPPORTERTUR!
Fredericia-BB_20-05-2011_01

Fredericia-BB_20-05-2011_06Fredericia-BB_20-05-2011_02Turen over til Jylland tog lidt længere tid end vi havde regnet med - og lidt længere tid end divisionsholdet havde regnet med.

Vi overhalede spillerbussen på fyn, og kort efter gik trafikken fuldstændigt i stå på grund af et færdselsuheld, så kampen blev udsat i 45 minutter.

Fredericia-BB_20-05-2011_03Men hvad gør det, når man er i godt selskab!

Trafikproppen gav uventet mulighed for at hente friske ølforsyninger i bussens lastrum, og spillerne fik strakt benene, så de var klar til at gi´ den en skalle....

Vel fremme gik alt som det plejer på tribunen med højt humør og 90 minutters uafbrudt sang krydret med muntre tilråb til Fredericias grinende udskiftningsspillere, der var så flinke at varme op lige foran vores tribuneafsnit. Lækkert at også modstandernes spillere stiller op med glimt i øjet.

Fredericia-BB_20-05-2011_04På banen var det tydeligt, at sol og varme mærkede begge mandskaber, så det var småt med de store åbne målchancer. De to største tilfaldt hjemmeholdet, men begge gange var Drejs klar med flotte redninger, så vi kunne hive det ene point med hjem!

Herlig, herlig tur til Jylland og retur sikkert guidet af Jesper, der underholdt med banko, quizzer og en masse andet - og Charlotte, der pludselig fik lyst til at danse!

Fredericia-BB_20-05-2011_05Hurra for Brønshøj, der allerede midt i næste uge skal afsted til Jylland igen, hvor Skive tager imod i en kamp, der uden overdrivelse kan betegnes som "Slaget Om Fjerdepladsen"!!

KOM SÅ BRØNSHØJ!!!!

 

 

17-05-2011:
HUSK BUSTUREN TIL FREDERICIA PÅ FREDAG!:
Det bliver en herlig tur    Cool    - tilmelding sker via vore lokalafdeling på Ama´r: http://www.amarhveps.dk/

14-05-2011:
FØRSTE SEJR OVER VIBORG I 20 ÅR
BB-Viborg_14-05-2011_04

Årets Supporter 2010, Jannich, hyldes og begaves inden kampenSupporterne startede med hyggelig opvarmning med smørrebrød og en lille én hos Stoffer, hvor vi også fik hyldet Årets Supporter 2010 (Jannich), som blev begavet med hue, halstørklæde, supporterkrus, supporterklistermærker, postkort og et øredøvende BB-hurra fra de mange supportere!!

På tribunen havde vi for første gang nogensinde samling på tropperne, da vi havde opfordret supporterne til at rykke ned foran banneret sammen med tromme og alle flagene istedet for at stå spredt ud over hele tribunen som vi altid har gjort.

Rigtig mange fulgte opfordringen, og det var et flot syn med flot lyd på! SUPER!!!


BB-Viborg_14-05-2011_01På banen gjorde gutterne dagen helt perfekt og sled sig til en 1-0 sejr mod Viborg, der med kniven på struben var kommet for at hente tre point i nedrykningsstriden.

Gæsterne startede som lyn og torden og havde i kampens start et par gode forsøg som heldigvis ikke gav pote.

BB-Viborg_14-05-2011_03Som kampen skred frem og vores gutter holdt stand, faldt gæsternes tempo, og vi kom bedre med - hele tiden med en flot lydkulisse fra supporterafsnittet.

Indskiftede Philip Andersens satte prikken over i´et med sin flotte scoring efter sololøb gennem Viborgs forsvar med godt 20 minutter igen.

Viborg kastede alt frem i slutminutterne men havde ikke held til at passere den meget velspillende Drejs i BB´s mål.

Så endnu engang kunne sejrssangen gjalde ud over Tingbjerg Ground, og spillerne kunne lade sig hylde af de sort/gule på supporterafsnittet:

En perfekt fødselsdagsgave til BB, der fylder 92 år d. 15. maj!

 

02-05-2011:
FLYTTEDAG - OG SAMLING PÅ TROPPERNE!
Flyttedag
Kære Hvepsestribede! Vi har indtil nu stået spredt ud over hele tribunen, så for at få mere PANG på koret holder trommen og flagene flyttedag og vil fremover have fast plads foran vores store banner.
Flyt med, så der for alvor kan komme gang i løjerne på Tingbjerg Ground, og det kan se ud af ENDNU MERE til de TV-transmitterede kampe!! Jo flere vi står sammen, jo sjovere bliver det - og jo mere kan spillerne mærke vores støtte inde på banen!

02-05-2011:
BITTERT POINTTAB EFTER FLOT PRÆSTATION
BB-FCV_30-04-2011
Bortset fra de første 10 minutter, hvor FCV havde et par gode gennembrud til baglinien efterfulgt af indlæg, som aldrig rigtigt blev farlige, var det de Hvepsestribede, der sad på kampen. 2-0 og sikker kontrol var koncentratet af de første 60 minutters spil, hvor gæsterne havde set mere og mere rådvilde ud som tiden gik. Desværre blev det 60. minut et dramatisk vendepunkt, da Schmidt fik det røde kort efter et sammenstød med gæsternes Mark Leth Pedersen, der faldt som en sæk mel..... en mand i overtal kom gæsterne bedre med og fik scoret på to gange klumpspil, hvor det ikke lykkedes at få bolden ekspederet væk. Vi havde også vores chancer for at få sat den afgørende scoring ind, men 2-2 blev resultatet.

Det var med blandede følelser, vi kunne notere endnu et point på kontoen. Gutterne gjorde det fantastisk, og 11 mod 11 kan der ikke herske tvivl om, at det var blevet til en komfortabel sejr mod et tandløst gæstehold. Så langt så godt, men selv om vi spillede en halv time med en mand i undertal, og vel på den baggrund burde være tilfredse med 2-2, havde vi chancerne til at vinde en fortjent sejr.

Op på hesten igen mod Roskilde i næste runde, hvor gutterne meget gerne må fortsætte, hvor de slap i det 60. minut ved den håbløse udvisning. KOM SÅ BRØNSHØJ!!!

25-04-2011:
HUSK GENERALFORSAMLINGEN!
Bo-HenriksenPå onsdag kl. 18.00 afholdes årets generalforsamling i HVEPSENE - Brønshøj Boldklub Support.

Udover det formelle program, har divisionsholdets cheftræner Bo Henriksen traditionen tro lovet at komme og fortælle om holdets udvikling og sine planer. Vel mødt til alle medlemmer!! 

 

 

 

23-04-2011:
BB NR 4!
BB-Hvidovre_21-04-2011
Efter 2-1 hjemme over Hvidovre, besætter vi igen 4. pladsen i 1. division med kun fire point op til Vejle på tredjepladsen. Selve kampen var ikke det store sus - hvidovre kæmpede hårdt (og til tider brutalt) for sejr og overlevelse, mens vores gutter var i en mere afventende rolle. Især i den første halve time af anden halvleg var gutterne meget afventende, mens gæsterne gik voldsomt til stålet. Poul Hübertz nåede nåede således både at stemple Drejs i ansigtet og sparke Minor så voldsomt på siden af hovedet, at det endte med hjernerystelse og en tur i ambulance....

Heldigvis gav det ikke bonus at spille med musklerne, og de tre point blev på Tingbjerg Ground! I næste runde venter Kolding på udebane mandag, og efter de to forrige ture til Jylland er det svært at bevare pessimismen. Kom så Brønshøj!! KÆMP, KÆMP, KÆMP!!!!

20-04-2011:
NYT I HVEPSEBUTIKKEN
På banen går det strygende, og nye varer er strøget ind i Hvepsebutikken. Klik her og slå dig løs i nye klistermærker, huer & halstørklæder og postkort med motiv fra triumfen over AGF!

klistermaerke



 
hue-halstoerlkaede  postkort


 

17-04-2011:
ENDNU ET VELLYKKET TOGT TIL JYLLAND
verners_maleriGutterne har overgået sig selv og på fire dage hentet fire point i svære udekampe i Jylland. Ifølge BB´s hjemmeside var sejren i Hobro første sejr i Jylland i 8 (otte!!) år, så vores gutter har godt og grundigt kureret sig selv for "Jyllandskomplekset". Intet mindre end fantastisk!!!

Skærtorsdag gælder det Hvidovre, der gæster Tingbjerg Ground kl. 13.00. DMI lover i skrivende stund tørvejr, sol og 16-17 grader over vores hyggelige hjemmebane, så der er ingen undskyldning for at blive hjemme i den lune stue. Kom til Tingbjerg Ground og syng, syng, syng! Gutterne har VIRKELIG fortjent det.

Men vi skal huske at holde benene på jorden og ikke glemme, at de mange point er resultatet af benhårdt arbejde. Derfor giver vi ordet til vores ven Kasket Karl, der selvfølgelig holder med Brønshøj, og stadig indimellem giver en hånd i BB som bageste mand. Godt nok er hans metoder lige lovligt håndfaste, men indstillingen fejler ikke noget!
Kasketkarl_2

KOM SÅ BRØNSHØJ!!!!

 

15-04-2011:
MANDFOLKEINDSATS I HJØRRING
1-1 og et point efter 60 minutter med 10 mand mod 11, efter udvisning af Ibenfeldt og reddet straffe af Drejs, er absolut godkendt! Særligt når det tages i betragtning, at Hjørring er ét af 1. divisions bedste hjemmehold. Indtryk fra kampen og yderligere info kan findes her:

BB´hjemmeside

Nordjyske.dk

Bo Henriksen på Kanalsport

Lørdag gælder det Hobro, da DBU forkælder vores gutter med to Jyllandsture indenfor fire dage. Det er et hårdt program, men mon ikke vores gutter er klar til endnu en kraftpræstation, så vi kan holde fast i toppen af divisionen?!!! KÆMP, KÆMP, KÆMP!!!

10-04-2011:
LAAAABER LØRDAG PÅ TINGBJERG GROUND!
BB-Vejle_09-04-2011
Aldrig mere 9. april siger den generation ,der oplevede invasionen i 1940, og i Vejle er de sikkert enige. Vi fra Brønshøj kan dog tåle gentagelser af denne 9. april, for vi så vores hold gå til stålet og fortjent vinde over de fuldtidsproffesionelle oprykningsfavoritter, der inden dagens kamp lå nr. 2. Kampen igennem var der tænding, tro og fantastisk fight fra vores spillere, som gæsterne slet ikke var i nærheden af at kunne matche. I strålende sol så de glad skrålende sort/gule på tribunen vores gutter samle efterårets tråd op igen og komme tilbage på sporet. Sådan gutter!!!

Se TV2 sports sammendrag fra den direkte transmission her

Se Bo Henriksen fortælle om kampen til Kanalsport her

Se Danni König fortælle om kampen til Kanalsport her 

I den kommende uge skal vores fantastiske hold hele to gange til Jylland. Første gang bliver allerede på onsdag, hvor turen går til Hjørring, og lørdag ruller gutterne til Hobro. Et hårdt program, som bliver en udfordring..... men holdet kan tage til Jylland med tanke rygge, for indsatserne mod HB Køge og Vejle er absolut godkendt og en tilbagevenden til stilen fra efteråret. KÆMP, KÆMP, KÆMP!!!

KOM SÅ BRØNSHØJ!!!

 

04-04-2011:
KEDELIGT POINTTAB MOD HBK
HBKoge-BB_01-04-2011Dén gejst og tænding, som gutterne har manglet i de to første kampe, havde de taget med på banen i Herfølge! Med overtag i store dele af kampen, annulleret mål og straffe der ikke blev dømt kunne det være blevet til tre fortjente point. Men sådan skulle det ikke være. En venlig dommer og utrolig effektivitet foran mål sikrede hjemmeholdet sejren. Ak, ak, ak.....

På lørdag kl 14.45 gæster Vejle Tingbjerg Ground for sidste gang, inden fusionen med Kolding træder i kraft. Vejle snublede mod en anden oprykker, og hvis de ikke vil tabe endnu et skridt i oprykningsræset er kravet en sejr. Kort sagt kommer de for at vise, at nederlaget mod Hjørring var en fejl. Vores gutter må gå på banen med samme gejst som i Herfølge og vise, at det ikke var en fejl, vi overvintrede som nr. 4. kort sagt: KÆMP, KÆMP, KÆMP!!!

KOM SÅ BRØNSHØJ!!!

27-03-2011:
NÆSTVED SEJREDE FORTJENT PÅ TINGBJERG GROUND
BB-Naestved_26-03-2011
Det gæstende hold lagde bedste fra land, og havde med energisk presspil held til at stresse vores opspil, så vi havde svært ved at få ro til gennemspillede angreb. Den modsatte vej spillede gæsterne enkelt med få stationer og fik ved et par lejligheder testet Drejs i målet. Efter et kvarters spil kom gæsterne fortjent på 0-1 efter et perfekt hovedstød, men føringen holdt kun fem minutter, for i det 20. minut udlignede Kasper Kristensen sikkert på straffe. Desværre var gæsterne ikke færdige med at lægge pres på, og i det 25. minut blev en frisparksbold sendt hårdt og fladt ind foran mpl fra vores højre forsvarsside. Mellem venner og fjender passerede bolden hele vejen til bageste stolpe, hvor Miller forsøgte at blokere men desværre endte med at score til 1-2, der også var stillingen ved pausen.

Efter pausen kom vi bedre med og lagde ud med flot pres, men Næstved fik kæmpet sig ind i kampen igen. I det 76. minut udlignede Lasse Fosgaard på et labert hovedstød, og det begyndte at trække op til flere mål til BB - ind kom bolden dog ikke, og to minutter før tid scorede Næstved sejrsmålet til 2-3.

Gæsterne kom med energi og vilje, som vores gutter ikke kunne matche denne lørdag. Forhåbentlig bliver det bedre på fredag, når vi gæster HB Køge (se mere om bustur her: www.amarhveps.dk). På tribunen var der som sædvanlig liv og glade dage fra divisionens bedste, som sang ubønhørligt gennem hele kampen. Sådan skal det gøres. Husk arbejdshandsker, kære spillere. For nu skal der tages fat, så Hvepseskuden igen kan bringes på ret kurs.

KOM SÅ BRØNSHØJ!!!

21-03-2011:
OPSTARTS-AFTEN I BB
Kom til opstartsmøde - onsdag d. 23. marts kl 19.00Inden første hjemmekamp holder vi en lille aftenseance, hvor vi informerer om alle de nye tiltag op til sæsonstarten.
Det foregår i BB onsdag d. 23. marts kl. 18.00. Kom og hør det seneste nye og få en pils eller en sodavand at skylle det ned med!

 

 

20-03-2011:
FORÅRETS FØRSTE POINT I HUS!
Sort/gul dag i Odense!
Omkring 100 sort/gule tog turen over Storebælt for at synge hos de flinke folk i Odense og se gutterne skrabe flere point ind på kontoen. Kampen var ikke blandt de mest velspillede, men gutterne på banen viste den rigtige indstilling og kæmpede på en dag, hvor kombinationerne ikke flød på den tunge fynske forårsbane.
På tribunen havde vi det herligt og fik skabt hjemmebanestemning men var dog ved at få pølser og Albani galt i halsen ved fynske stolpeskud og klumpspil foran Drejs´ mål kort før tid. Bukserne holdt heldigvis, og vi fik det ene point med hjem i bussen, hvor den stod på sang med hæse stemmer og bingo-banko!

Næste opgave er hjemme mod Næstved på lørdag, og til den tid må de sidste detaljer gerne være rettet, så de grønne får lov at tage tomhændede hjem. Divisionens bedste supportere er klar til at synge vores helte på grønsværen frem til forårets første sejr.
KOM SÅ BRØNSHØJ!!

20-03-2011:
SÅ GÅR DET LØS!
Endelig, endelig, endelig er den grumme vinterpause forbi! Vejrudsigten lyder på fynsk forår. Bannere, flag, tromme og horn er pakket.... og ca 100 sort/gule tager turen over Storebælt for at deltage i forsøget på at tømme FC Fyns øl- og pølsebod. Nå, ja og selvfølgelig for at se gutterne på banen fortsætte i samme stil, som i efteråret.

Kæmp Brønshøj, kæmp!!!

13-03-2011:
VI ER KLAR TIL SÆSONSTART
Langt-banner
Den aaaalt for lange vinterpause nærmer sig sin afslutning, og vi er klar til at tage fat, hvor vi slap i efteråret med fantastisk support! Blandt de nye påfund til foråret er blandt andet dette 10 meter lange banner.... Nyhedsbrev er på vej ud til alle medlemmer med info om ny merchandise mv. Opdateringer følger løbende her på siden.

04-03-2011:
VIGTIGT! TRÆNINGSKAMP MED BALLERUP SPILLES I BALLERUP
Træningskampen mod BSF (Ballerup-Skovlunde Fodbold), der er programsat til lørdag d. 5. marts spilles ikke i Tingbjerg som først annonceret. Kampen er flyttet til Skovlundes baner på Marbækvej. 2750 Ballerup, og fløjtes igang kl. 12.15.

25-02-2011:
BB OPRUSTER - PÅ INFOFRONTEN!
BB´s hjemmeside er vågnet op med hyppige opdateringer, og minsandten om der ikke også er kommet liv på Facebook med en ny BB-gruppe, hvor vi forkæles med stort og småt. Den gamle gruppe var lidt død i sværen, og ingen kunne tilsyneladende finde ud af, hvem der administrerede den. Klik her, log ind og meld dig til!

14-02-2011:
BB-AB_12-02-2011FORÅRET NÆRMER SIG...
... og med forårets komme, begynder Hvepsene igen at summe og forhåbentlig stikke. Efterårets fornemme præstationer både på banen og tribunen er i frisk erindring, men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Vi skal fortsætte, hvor vi slap, da vores gæster fra Aarhus i sæsonens sidste kamp var taget hjem!
På træningsbanen knokler gutterne for at finpudse formen, så der også i foråret kan høvles bolde i modstandernes mål med tilhørende point på kontoen. Og divisionens bedste supportere er også så småt ved at være klar med nye lækre sager til brug på tribunen. Glæd jer, kære sort/gule venner!






 





HVEPSENE - Brønshøj Boldklub Support - Ruten 2 - 2700 Brønshøj - info@hvepsene-support.dk -

Langt-banner